For at se seneste opdateringer til denne readme-fil, skal du kigge i http://www.openoffice.org/welcome/readme.html
Denne fil indeholder vigtige oplysninger om programmet. Læs oplysningerne grundigt igennem, før du begynder arbejdet.
Fællesskabet bag OpenOffice.org, som udvikler produktet, vil gerne invitere dig til at deltage som medlem af fællesskabet. Som ny bruger kan du læse OpenOffices hjemmeside på http://www.openoffice.org/about_us/introduction.html
Læs også nedenfor om, hvordan du kan deltage i OpenOffice.org-projektet.
OpenOffice er til fri brug for alle. Du må tage denne kopi af OpenOffice og installere den på så mange computere, som du ønsker, og bruge den til ethvert formål (herunder til brug i private virksomheder, myndigheder, offentlig forvaltning og uddannelsessteder). For yderligere oplysninger kan du læse licensteksten til OpenOffice eller http://www.openoffice.org/license.html
Du kan frit benytte denne kopi af OpenOffice i dag, fordi individuelle bidragydere og bidragende virksomheder har designet, udviklet, testet, oversat, dokumenteret, støttet, markedsført og hjulpet på mange andre måder med at gøre OpenOffice til hvad det er i dag - verdens førende fri kontorsoftware.
Hvis du påskønner deres indsats og gerne vil sikre Apache OpenOffices virke i fremtiden, så overvej hvordan du kan bidrage til projektet - se http://openoffice.apache.org/get-involved.html for detaljer om at donere tid og http://www.apache.org/foundation/contributing.html for detaljer om at donere penge. Alle kan bidrage.
OpenOffice kræver en nyere version af JAVA for fuld funktionalitet; JAVA kan hentes fra http://java.com.
Linux kerneversion 2.6.18 eller nyere
glibc2 version 2.5 eller nyere
gtk version 2.10.4 eller nyere
Pentium III eller nyere processor
256 MB RAM (512 MB RAM anbefales)
Op til 1.55 GB tilgængelig plads på harddisken.
X-server med en 1024 x 768-skærmopløsning (højere opløsning anbefales), mindst 256 farver
Vindueshåndtering
Gnome 2.16 eller nyere med pakkerne gail 1.8.6 og at-spi 1.7 er nødvendig for understøttelse af hjælpemidler
Der er et bredt udvalg af Linux-distributioner, og i samme distribution kan der være forskellige installationsindstillinger (KDE vs Gnome etc.). Nogle distributioner udgives med deres egne indbyggede versioner af OpenOffice, som kan have forskellige egenskaber fra denne OpenOffice fra fællesskabet. Nogle gange kan du installere OpenOffice fra fællesskabet ved siden af den indbyggede version. Det er dog sædvanligvis sikrest at fjerne den indbyggede version, før du installerer denne version fra fællesskabet. Læs dokumentation for din distribution for detaljer om hvordan du gør dette.
Det anbefales, at du altid sikkerhedskopierer dit system, før du fjerner eller installerer software.
Kontroller at du har tilstrækkelig ledig plads i det midlertidige katalog på dit system, og at der er tildelt læse-, skrive- og kørselsadgangsrettigheder. Luk alle andre programmer før du starter installationen.
Hvis du oplever opstartsproblemer (oftest i Gnome), skal du fjerne variablen SESSION_MANAGER i kommandofortolkeren, du bruger til at starte OpenOffice. Dette kan gøres ved at tilføje linjen "unset SESSION_MANAGER" i begyndelsen af soffice kommandolisten, som findes i kataloget "[officemappe]/program"
Problemer med at starte OpenOffice, f.eks. at programmet hænger såvel som problemer med skærmvisning skyldes ofte grafikkortets driver. Hvis du oplever denne type fejl, så prøv at opdatere driveren til dit grafikkort som muligvis er leveret sammen med operativsystemet. Problemer med at vise 3D objekter kan ofte løses ved at deaktivere egenskaben 'brug OpenGL' under Funktioner - Indstillinger - OpenOffice - Vis - 3D Visning.
Kun genvejstaster (tastekombinationer), der ikke allerede anvendes af operativsystemet, kan benyttes i OpenOffice. Hvis en kombination i OpenOffice ikke virker som beskrevet i OpenOffice Hjælp, skal du undersøge, om genvejen allerede anvendes af operativsystemet. For at rette op på et sådant sammenfald kan du ændre operativsystemets tastetildeling. Du kan også ændre næsten enhver tastetildeling i OpenOffice. Læs mere i OpenOffice Hjælp eller operativsystemets dokumentation for yderligere oplysninger.
Låsning af filer er som standard aktiveret i OpenOffice. På et netværk hvor der benyttes Network File System protokol (NFS) skal locking daemon for NFS klienter være aktiveret. For at deaktivere låsning af filer, skal du redigere soffice skriptet og ændre linjen "export SAL_ENABLE_FILE_LOCKING" til "# export SAL_ENABLE_FILE_LOCKING". Hvis du deaktiverer fillåsningen vil skriveadgang til dokumenter ikke længere være forbeholdt den bruger der først åbnede dokumentet.
Advarsel: Med aktiveret fillåsning kan der opstå problemer med Solaris 2.5.1 og 2.7 i forbindelse med Linux NFS 2.0. Hvis systemmiljøet har disse parametre, fraråder vi at anvende fillåsning. I modsat fald går OpenOffice ned, hvis du forsøger at åbne en fil i et NFS-indlæst katalog fra en Linux-computer.
For yderligere oplysninger om tilgængelighedsfunktionerne i OpenOffice, se http://www.openoffice.org/access/
Supports startside http://support.openoffice.org/ tilbyder forskellige muligheder for hjælp til OpenOffice. Dit spørgsmål er måske allerede besvaret - kig i brugergruppens forum på http://user.services.openoffice.org eller søg i 'users@openoffice.org' e-postlistens arkiver http://www.openoffice.org/mail_list.html. Du kan også sende dit spørgsmål til users@openoffice.org. Hvordan du abonnerer på listen (og får svar via e-post) forklares på denne side: http://wiki.services.openoffice.org/wiki/Website/Content/help/mailinglists.
Check også FAQ-sektionen på http://wiki.services.openoffice.org/wiki/Documentation/FAQ.
Webstedet for OpenOffice er vært for IssueZilla, der er vores værktøj til at rapportere, spore og løse fejl og mangler. Vi opfordrer alle brugere til at føle sig berettiget og velkommen til at rapportere fejl og mangler uanset platform. Energisk fejlrapportering er et af de vigtigste bidrag, som brugere kan give til den løbende udvikling og forbedring af kontorpakken.
Fællesskabet bag OpenOffice vil få stor glæde af din aktive deltagelse i udviklingen af dette vigtige 'fri software'-projekt.
Som bruger er du allerede en værdifuld del af kontorpakkens udviklingsproces, og vi vil opfordre dig til at indtage en endnu mere aktiv rolle og på sigt blive erfaren bidragyder. Tilmeld dig og besøg brugersiden på:
Den bedste måde at begynde bidrage på er, at abonnere på en eller flere af mail listerne. Observer for en stund, og benyt mail arkiverne til at gøre dig fortrolig med mange af de emner der er dækket siden OpenOffice kilde koden blev frigivet tilbage i oktober 2000. Når du er klar, behøver du blot at sende en selv-introduktions email, så er du i gang.
Her er et par af projektets postlister som du kan abonnere på: http://www.openoffice.org/mail_list.html
Nyheder: announce@openoffice.org *anbefales for alle brugere* (kun let aktivitet)
Brugerforum: user@openoffice.org *læs med i diskussionerne* (heftig aktivitet)
Generel projektudvikling og debat liste: dev@openoffice.apache.org (meget trafik)
Du kan give betydelige bidrag til dette vigtige 'åben software'-projekt, selvom du har begrænset erfaring med programmering og systemudvikling. Ja, dig!
finder du projekter lige fra lokalisering, portering og groupware til programmering af kildekodens kerne. Hvis du ikke er udvikler, kan du se nærmere på dokumentations- eller eller marketingprojektet. OpenOffice.orgs marketingprojekt anvender både uortodokse og traditionelle metoder for at markedsføre fri software, og vi gør det på tværs af sproglige og kulturelle barrierer, så du kan hjælpe bare ved at sprede budskabet og fortælle en ven om denne kontorpakke.
Du kan hjælpe ved at abonnere på mail listen marketing@openoffice.apache.org Her kan du give point kommunikation til presse, media, statslige organer, konsulenter, skoler, Linux brugergrupper og udviklere i dit land og lokalområde.
Vi håber, at du får stor fornøjelse med at bruge den nye OpenOffice 4.1.3, samt at du vil tilmelde dig projektet online.
Apache OpenOffice fælleskabet